Onsdag d. 5. juli
I dag er vi piger blevet betroet en yderst krævende opgave, måske var det for at teste os,  men vi klarede næsten opgaven selv. Vi skulle lave et hul gennem gulvet i transformatorstationen ved vandpumpen, ned gennem et betongulv og ud gennem en kampestensvæg, Med en hammer der vejer mere end 5 kg og en jernstang på 15 kg gik vi gang. Med få minutters mellemrum var det nødvendigt med afløsning, armene bliver hurtigt tunge. Efter et stykke tid, tog en af de lokale værktøjet fra os og gik i gang, men han gik nu også hurtigt kold, hvorefter Frederik satte alt ind på at fuldføre opgaven, hvilket lykkedes til fulde.
Bente gik op for at hælde hendes hjemmefabrikerede yougurt over i en bøtte til at komme i køleskabet, men nej den var ikke blevet tyk, hvad mon hun havde glemt, Jette gennemgik processen endnu engang for hende, og hendes blev selvfølgelig fin.

Kl. 11 gik vi ned for at være med til bespisningsprogrammet for de fejlernærede børn. 50 børn var kommet sammen med en forældre, nogle op til 35 km herfra. Vi blev modtaget af den ansvarlige sygeplejerske, en smuk og myndig kvinde. Selvom vi var stuvet sammen i det lille rum, var der en ro og nærhed, som føltes rigtigt. Først sang vi en sang, og herefter en bøn. Undervisningen af mødrene var en vigtig del af hele projektet. Herefter var det tid til at veje børnene, de blev kaldt op en efter en, mor hængte selv barnet i vejeselen , og vægten blev sammenlignet med den fra sidste uge, og havde barnet ikke taget på blev der spurt ind til hvorfor, var det diarre blev der udleveret en seddel til at gå på klinikken. Hvert barn fik udleveret majsmel, olie, dåsefisk og sæbe, dem der var virkelig trængende fik også et æg. Selvom børn her har en lavere fødselsvægt end hjemme ( 2500 g ), så var der meget små og tynde børn imellem, en lille tvilling pige på 4 år, der kun vejede 9 kg. Til allersidst fik alle børnene et måltid måltid mad bestående af brune bønner med sukker og ris.
Vi forlod klinikken med en følelse af afmagt, behovet er uoverskueligt .

Lina ,Kristian og John er holdet der arbejder på tønderne. De er ivrige og arbejder fra 7 morgen til 6 aften det er mørket der tvinger dem til at stoppe, men der er højt humør og en god stemning på bjerget.

Fejlanerede børn, til bespisning.